| |
Formandens beretning sæson 2022/2023
Min 3. beretning skal omhandle den lyse fremtid for badminton i Rosendal, hvor der er kommet flere frivillige til. Samt en god og stor opbakning fra forældrenes side. En ting er også at klubben her har et godt sammenhold og en god stemning i hallen. Alle snakker og træner med hinanden uanset alder. Det er megafedt.
Vi ville ikke være dén klub, som vi er i dag, hvis vi ikke havde alle de frivillige kræfter, som andre klubber misunder. Vi kunne ikke lave træning for børnene, lave udflugter samt meget mere uden disse frivillige. Så jeg vil gerne her i starten sige en kæmpe tak til alle de frivillige, der gør en stor indsats for at det er rart at spille badminton i Rosendal.
Trænerteamet
Vi begyndte før sommerferien med at tænke på emner til vores trænerteam til den nye sæson. Mit mål var at få flere ind og hjælpe, så jeg selv og de unge ikke brændte ud i løbet af sæsonen. Det lykkes rigtig godt, hvor der blev 11 tilknyttet trænerteamet. 5 flere end året forinden. De unge nye trænere har taget opgaven til sig, og de små påskønner, at de er i hallen sammen med dem. En stor tak til Anita, Nick, Røskva, Lea, Siff, Cecilie, Sebastian, Mathias, Malthe og Lasse.
Medlemstal:
Sidste sæson havde vi det største antal ungdomsspillere i min tid som træner. I år har vi det største antal af børn fra 6-10 år i min tid på hele 31 spillere.
I denne sæson ser det således ud samlet:
Ungdom: 62 Sidste år: 70
Senior: 37 + 5 gæste spillere Sidste år: 37
Motionist: 78 Sidste år: 78
Så vi har nærmest holdt niveauet efter et rekord stort medlemstal sidste sæson.
Arrangementer:
Klubben ville ikke have det gode sammenhold uden arrangementer i løbet af sæsonen:
24/25 sep.: Overnatning i hallen for Ungdom (25 deltog)
1. okt.: Seniorstævne hvor 10 fra egen klub deltog
22. jan.: Familiedag hvor 21 børn og én forældre pr. barn deltog
26. feb.: Tur for de yngste i Leos Legeland. 25 glade børn deltog
4. marts.: Ungdomsstævne hvor hele 12 fra egen klub deltog
Derudover har der været fællesspisning 3 gange for senior/veteranspillere i hallens café
Holdturnering og stævner:
I alt har vi haft 6 ungdomshold samt 4 senior/veteran hold i holdturneringen i Nordjylland. I alt 27 fra ungdom samt 30 voksne har deltaget i disse holdkampe. Disse kampe giver det gode sammenhold i klubben som er vigtig for os.
Udover det har i alt 22 forskellige spillere i alle aldre deltaget i stævner rundt i Nordjylland igennem hele sæsonen.
Fremtiden:
Fremtiden er altid svær at spå om, men jeg synes den ser lys ud. Flere frivillige samt forældre der er klar på at hjælpe klubben med at køre til Leos Legeland, sidde ved dommerbord, tage en overnatning i Rønbjerg mv., er nogle af de ting der gør, at jeg er stolt af at være formand i denne klub. Der har været en håndfuld voksne spillere der har savnet noget træning for voksne begyndere. Dette vil vi se på i fremtiden, om det kan lade sig gøre. Jeg ved fremtiden bringer en masse gode oplevelser for både børn og voksne
Arrangementer i fremtiden:
25. marts Final 4 for et senior og et veteran hold
1. april afholdes der klubmesterskaber
14./15. april skal vores spillere deltage i Danmarks største stævne i Sønderjylland med overnatning
21./22./23. april tager hele klubben på klubtur til Rønbjerg Feriecenter
29. april har vi et U15 hold kvalificeret til Nordjyske mesterskaber i St. Restrup
6./7. maj skal vi have hold med til DM for hold for senior og veteran
Vi satser på nogle gode stunder sammen i de næste events
Jeg vil slutte af med at sige tak til hele bestyrelsen samt suppleanterne (Anette, Kim, Lise, Nick, Simon, Mikkel og Anders) for det gode samarbejde, vi har haft i denne sæson. Samt en tak til revisor Anita. Jeg glæder mig til atter en sæson, hvor vi gerne skal kunne bygge videre på, at det er rart at gå til badminton i Rosendal.
15. marts 2023
Frank Olesen
Formand |
|
| |
I.K. Rosendal Badminton bruger Conventus som medlemskartotek, derfor beder vi dig om at registrere i Conventus for at blive medlem.
Klik på linket til Conventus |
|
|
|
|
|
|